Her på www.tulleboelle.dk kan du få et overblik over nyheder, kommende arrangementer(kalender) og aktiviteter, der foregår i Tullebølle & omegn. Uanset om det handler om fælles cykelture, kulturarrangementer eller festlige begivenheder, så finder du det her. Derudover rummer hjemmesiden også praktisk information om foreninger, erhvervsliv og initiativer i Tullebølle Sogn.
ALLE - på hele Langeland - bydes velkommen til at tage del i aktiviteter og fællesskab - både fritidshus-ejere og fastboende. Også turister er velkomne til arrangementer og aktiviteter.
Tullebølle sogn går fra kyst-til-kyst - med godt 3 km kystlinje mod Det Sydfynske Øhav - og mere end 5 km kystlinje til Langelandsbæltet fra Spodsbjerg Havn til et stykke nord for Stengade Skov.
Hjemmesiden har til formål at samle alle de aktiviteter, som Tullebølle byder på - så man let kan se ét sted, hvad der foregår og hvem der er kontaktperson for de forskellige aktiviteter mm.
Klik rundt på siden (i menuen øverst) - og find de informationer du har brug.
Tak til Kim Hansen (KH Festudlejning), der har optaget videoen over Tullebølle - med sin drone.
Kom og vær med til fællesspisning i Borgernes Hus. Næste gang er d. 26. november 2026 kl. 18.00. Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. Du er velkommen til at tage dine egne drikkevarer med. Der er julemiddag på menu'en - der serveres 2 retter og kaffe.
Du skal bestille plads i forvejen - skriv hvor mange du tilmelder.
Bestilling og betaling (MobilePay) til Kurt Clausen: 30 25 54 21
Overskuddet fra det seneste år med bankospil i Borgernes Hus er blevet uddelt til et lokalt almennyttigt formål.
Det samlede overskud på 19.770 kr. er doneret til Tranekær-Tullebølle Idrætsforening (TTIF), hvor pengene vil være med til at støtte foreningens aktiviteter og arbejdet for børn og unge i lokalområdet.
En stor tak til Borgerforeningen for deres flotte indsats med at arrangere bankospil.
Læsekredsen i Tullebølle mødes ca. 4 gange i perioden fra sensommer til forår.
Næste gang er d. 29. oktober kl. 19-21. Mødestedet er Tullebølle Præstegaard.
De næste bøger der læses er: ’Kejseren af Portugalien' af Selma Lagerlöf. Alle kan være med. Hvis du har spørgsmål, kan du Marianne Porsby på tlf. 20 77 75 48.
Alle er velkomne til Friluftsgudstjeneste i Tullebølle, søndag d. 6. september 2026, kl. 17.00.
Det foregår i Fritidsparken. Langelands Brass Band kommer og spiller.
Foreningsteltet er rejst.